Teknologi spiller i dag en afgørende rolle i vores samfund, der efterhånden er gennemgående digitaliseret. Det samme gælder i de moderne virksomheder, der gør brug af de muligheder, som blandt andet Web 2.0 åbner op for. Betyder det, at offline markedsføring ikke længere er effektiv eller skaber værdi for en virksomhed? Ikke nødvendigvis. Her kan du læse mere om fordelene ved online markedsføring, men også om, hvorfor man som virksomhed ikke må underkende effekten af offline markedsføring.
Teknologi udvider mulighederne
I løbet af de sidste årtier har de fleste virksomheder gennemgået en digitaliseringsfase. Det betyder, at størstedelen af intern såvel som ekstern kommunikation foregår med hjælp fra teknologiske værktøjer. Internt kan virksomheden gøre brug af IT-systemer, der øger effektiviteten og optimerer processer, ligesom de nemt kan kommunikere i chatforums. Vilkårene for virksomheders eksterne kommunikation forandres også i takt med den teknologiske udvikling. For eksempel findes der i dag en række online markedsføringsmuligheder så som annoncering via sociale medier, søgemaskineoptimering og brug af influencers til at promovere et produkt eller en service. Med andre ord åbner den teknologiske udvikling op for nye former for markedsføring.
Glem ikke offline markedsføring
Selvom online markedsføring åbner op for en række nye muligheder, må man dog ikke glemme værdien af offline markedsføring. For selvom markedsføring på online medier er populært, er det ikke nødvendigvis en selvfølge, at din virksomhed skal benytte sig af dette, eller at online markedsføring har den bedste effekt.
Et godt eksempel på, hvornår offline markedsføring skaber stor værdi, er i restaurationsbranchen. I større byer som Århus og København er der rift om kunderne, så derfor må restauranter og cafeer gøre sit for at skille sig ud i gadebilledet. Her er håndskrevne gadeskilte med ’dagens ret’ eller ’frokost-deal’ ofte gode til at fange kundernes opmærksomhed. De er kreative og personlige og giver kunden et indtryk af, at der sker noget specielt i butikken netop nu. Skiltene kan desuden bruges igen og igen, da man blot kan viske tavlen ren og skrive på ny.
Vælg din platform med omhu
Når du som annoncør eller virksomhed skal vælge den rette platform til din annonce eller reklame, er der mange aspekter at overveje. Hvad er vores produkt, og hvordan præsenterer vi det bedst? Hvem er vores målgruppe, og hvor kommer vi bedst i kontakt med denne? Er et offline netværk, et online netværk eller en kombination af disse det mest optimale for vores virksomhed? Valg af medieplatform bør i høj grad afhænge af den enkelte kommunikationssituation.