Invitationen til brylluppet er modtaget, og du har skrevet det ned i din kalender. Nu begynder tankemylderet for, hvad skal du tage på? Hvem holder tale? Hvad skal du give? Alle disse tanker oplever de fleste, og disse kan du få svar på her.
Påklædning
Ofte har brudeparret en tendens til at skrive i invitationen, hvad dresscoden er. Du skal derfor følge den, selvom den kan virke ude af din comfortzone. Hvis dresscoden er ”fri”, skal du gribe opgaven anderledes. Husk der er forskellige regler, som skal overholdes afhængigt af, om du er mand eller kvinde.
Som kvinde må du ikke have hvidt på, da det kun er bruden, som må være iklædt hvidt. Farverne rød og sort er heller ikke godkendte, og du må ikke virke iøjnefaldende, da det er brudens dag. Du kan eventuelt tage en fin Co couture kjole på. Du kan på mange måder pifte din Co couture kjole op og ned. Du kan derfor benytte den til mere end denne lejlighed.
Mænd skal være iklædt afdæmpede farver, som ikke er iøjnefaldende. Tøjet skal være fint, og du kan derfor ikke dukke op i jeans. Dog gør det samme sig gældende for manden, da du ikke må overgå gommen, det er hans dag.
Tale og gave
Når taler til brylluppet skal holdes, er det ofte værten, toastmasteren, forældre, søskende og brudeparret, som holder tale. Dog kan alle gæster få lov til at fortælle en sød historie eller lignende. Hvis du har noget på hjertet, kan du skrive det ned og øve dig.
Gaver kan være besværlige for, hvad gives der for? Det siges ofte, at din relation til brudeparret spiller en væsentlig rolle. Jo tættere, jo dyrere. Husk på, at gaven er den mindste del af dagen. Det handler om, at brudeparret har en fantastisk dag og gæsterne morer sig.