Det er yderst vigtigt, at man som virksomhed har forståelse for sin økonomiske situation, så man altid navigerer ud fra den. For at kunne gøre netop det, er det nødvendigt med en stram økonomistyring. Hvis du lige nu sidder og tænker, at økonomistyring er at andet ord for regnskab, er det desværre ikke helt sandt. Her kan du læse lidt om forskellen.
Regnskabet
Dit regnskab har til formål at synliggøre virksomhedens økonomi og skabe overblik ved slutningen af året, så man kan se, hvordan man har formøblet sine penge igennem året. Regnskabet sammenholder derfor helt naturligt indtægter og udgifter tjent og brugt over årets måneder.
Regnskabet udarbejdes dog ikke per automatik akkurat den første i det nye år, men typisk først længere inde, hvorfor det ikke giver det aktuelle billede. Ligeledes er regnskabet en opgørelse over ting, der har fundet sted, hvorfor man ikke kan tage handling på det. Men det kan man ved økonomistyring, der giver et meget klarere billede at situationen her og nu.
Økonomistyring
Hvis du smager på ordet økonomistyring, fornemmer du med garanti at der er tale om at ”styre sin økonomi”. Økonomistyringen er med andre ord ikke et passivt tilbageblik, men granskning af den nuværende situation. Derfor kan det anses som et værktøj, hvormed man kan beslutte, om man vil fortsætte ufortrødent, gøre stop eller bevæge sig i en helt ny (økonomisk) retning. Det aktuelle overblik gør det muligt at foretage smarte investeringer, satse på bestemte produkter, bestemme om der er råd til nye medarbejdere og meget mere. Det er altså meget mere relevant for virksomhedens aktuelle drift – og derfor må økonomistyringen aldrig negligeres.
Er du ikke helt sikker på, hvordan du løbende aflæser og navigerer ud fra forretnings tal, bør du som virksomhedsejer overveje at inddrage en ekspert for hjælp til økonomistyring. En sådan fagperson kan med afsæt i tidligere regnskaber, periodevise resultater, forecast og andre nøgletal hjælpe med at skabe klart og tydeligt overblik, så du træffer beslutninger med afsæt i virksomheden finansielle situation.
Det giver dig de absolut bedste kort på hånden, når du skal føre virksomheden i den helt rigtige retning mod succes