Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Jensen Company og My Home Møbler og indeholder betalte links.
Køkkenalrummet er for mange mennesker et af de vigtigste rum i boligen – hvis ikke det vigtigste. Det er her, du laver mad, spiser dine måltider og samles med familien om middagsbordet. I mange familier har køkkenalrummet flere funktioner. Det kan både fungere som spisestue, arbejdsplads, lektierum, fjernsynsstue og legeværelse. Derfor er det også vigtigt, at dit køkkenalrum er et rum, hvor du og din familie har lyst til at opholde jer.
Er du lige flyttet i nyt hus, eller trænger dit køkkenalrum til en make-over, kan du læse med her, hvor vi giver dig gode råd til, hvordan du kan indrette dit køkkenalrum.
Find den rette belysning
Når du indretter dit køkkenalrum, er det en god idé at bruge lidt tid på at finde den rette belysning. Du bør have i tankerne, at et køkkenalrum har flere funktioner, hvilket belysningen i rummet skal understøtte. I mange familier er et køkkenalrum både et arbejdssted, hvor der laves mad, samt et rum, hvor familien samles om spisebordet og hygger sig. Derfor bør der være et godt arbejdslys over køkkenbordet, mens lyset over spisebordet kan være mere dæmpet og hyggeligt. Du kan blandt andet finde fine lamper ved Jensen Company. Klik her og se mere.
Tænk i gode materialer
Det kan også anbefales at lægge nogle overvejelser i valget af materialer. I et køkken skal du i forvejen bruge meget tid på rengøring og oprydning, og hvis du vil undgå at bruge mere tid på den front, bør du undgå materialer som beton, træ og kalkholdige natursten. Disse materialer kræver nemlig ekstra vedligeholdelse. Klinker på gulvet og stål, linoleum eller laminat på køkkenbordet vil spare dig for en masse tid.
Indret dig med gode møbler
De fleste familier tilbringer mange timer rundt om spisebordet. Derfor er det vigtigt at indrette sig med gode møbler, som man sidder godt i. Der findes et væld af forskellige spisebordsstole i forskellige materialer. Lyst eller mørkt træ, læderbetrukket eller polstret – der er noget for enhver smag. Når du skal finde nye spisebordsstole, bør du lede efter stole, der både er komfortabe at sidde på, og som matcher den øvrige indretning i rummet. Hvis dit køkkenalrum eksempelvis er indrettet i en minimalistisk stil, kan enkle spisebordsstole i sort eller hvid være et oplagt valg. Desuden er det en god ide at være opmærksom på, hvor højt dit spisebord er, så dine nye stole matcher i højden. Det giver den bedste siddekomfort, når du skal slappe af ved spisebordet med din familie.